Tag Archives: kort prosa

Til alle kaffeelskere

– Ja, så er man sikker på at ramme en bred målgruppe. Et kig i mit personlige arkiv af tekster fra før jeg blev blogskriver afslørede denne tekst, som afspejler den tilstand det medførte at flytte fra det solrige Valencia og udvekslingsopholdets drømmetid tilbage til fremtiden i det kolde Nord. Vi er helt tilbage i år 2005/6.

En cortado, tak!

Man kan bestille en cortado i Espressobaren i Det Kongelige Bibliotek i København. Det første sted jeg overhovedet har set, at man kan få cortado. (Jeg kommer for lidt på byens tapas-barer, indrømmet.) Den koster 28kr. Jeg har savnet cortado’en, og det var skønt at smage den igen, fordi den smager af min spanske version af ”Jeg holder af hverdagen.” Cortado = me gusta los días laborales. Cortado’en er koncentratet af at holde pause i Spanien. Her koster den max en euro. Den er hverdagens benzin. Morgenens sjus. Eftermiddagens opstrammer. Desserten i middagstimens sidste kvarter. Grunden til lige at tage en pause og en sludder. Den har kun lige den tilpasse mængde mælk, er let, men mavevenlig. Ikke morgenmadsagtig som cafe con leche, ikke aggressiv som en solo. Den er helt igennem spansk, uden et strejf af turisme, torros, gult og rødt, flamencoflæser, kastanjetter og andre feriefordomme. Den smager af travlhed, menneskemængder, bilos, cigaretrøg, hårdt arbejdende tjenere. Den giver ingen mening i København! Det undrer mig, at de har den, for den ejer ikke cappuccino’ens femininitet, au-lait’ens elegance. Den er nok nærmere en espressoens ukendte spanske fætter, hvis kvaliteter nok skal blive opdaget og komme på mode. Den svarer egentlig til den danske kop kaffe, i sin hverdagsagtighed, men den hører til i en anden, fjenrtliggende hverdagsrytme, en højere puls som espressoen deler. I København fryser den, er den ensom, har pladsangst og angst for stilhed, og desuden bliver den ikke en del af min hverdag så længe den koster 28kr, men måske et hemmeligt narkotikum for mig, der for en stund tager mig tilbage i mi vida diaria valenciana (min valencianske hverdag).

Tak for kaffe!

Fakta om cortado

En cortado (en klippet) er lavet på en sólo, den spanske udgave af espresso (læs om forskellen nedenfor) og med en del mælk uden skum, men ikke i nærheden af en café con leche.

Sólo vs. espresso

I Spanien laver man kaffe på espressomaskiner ligesom i Italien, men her hører lighederne også op. Den spanske version af espressoen hedder en café sólo (en ren kaffe eller “kun kaffe”) og den er ikke nær så stærk som den italienske. Jeg ved det med sikkerhed, fordi jeg ofte drak kaffe sammen med italienere i Spanien. De klagede sig over den “tynde” solo og sågar bad tjeneren tage koppen væk før det sidste vand, så den sidste kaffetår med den lidt lavere kaffekoncentration ikke kom med. Det lykkedes aldrig.

Om den københavnske espresso er espresso eller sólo må spaniere og italienere vurdere, hvis de har råd til at tage til København og drikke kaffe …

… men man kan ikke lave espresso om til sólo ved at hælde en ekstra espresso i, som jeg har været udsat for på visse caféer i København. Jeg stiller mig tilfreds med en cortado som er lavet på copenspresso med ikke for meget varm mælk (det skal siges at cortado med kold mælk også findes i Spanien) og uden skum. Men stop det der med en dobbelt espresso, forklædt som sólo – det holder mig vågen hele natten.

en solsort slår alarm

Whuaaah! Pludselig får jeg lyst til at være madame Femme Fatale… maler øjnene sorte, tager kaninen i snor og den udstoppede solsort i håret og vandrer på sylespidse hæle ud i storbyen for at stjæle stjålne blikke, som jeg retunerer med iskold luft. Ved busstoppestedet spiser kaninen de første spæde skud fra en plante, der netop har mødt dagens lys i det tidlige forår. Buschaufføren værdiger den ikke et blik.

Solsortedamen tager solbrillerne på, mens bussen passerer Sortedammen. Solen går ned, luften bliver kold. Det er stadig kun forår.

So long darlings…