Category Archives: kommentarer

Til alle kaffeelskere

– Ja, så er man sikker på at ramme en bred målgruppe. Et kig i mit personlige arkiv af tekster fra før jeg blev blogskriver afslørede denne tekst, som afspejler den tilstand det medførte at flytte fra det solrige Valencia og udvekslingsopholdets drømmetid tilbage til fremtiden i det kolde Nord. Vi er helt tilbage i år 2005/6.

En cortado, tak!

Man kan bestille en cortado i Espressobaren i Det Kongelige Bibliotek i København. Det første sted jeg overhovedet har set, at man kan få cortado. (Jeg kommer for lidt på byens tapas-barer, indrømmet.) Den koster 28kr. Jeg har savnet cortado’en, og det var skønt at smage den igen, fordi den smager af min spanske version af ”Jeg holder af hverdagen.” Cortado = me gusta los días laborales. Cortado’en er koncentratet af at holde pause i Spanien. Her koster den max en euro. Den er hverdagens benzin. Morgenens sjus. Eftermiddagens opstrammer. Desserten i middagstimens sidste kvarter. Grunden til lige at tage en pause og en sludder. Den har kun lige den tilpasse mængde mælk, er let, men mavevenlig. Ikke morgenmadsagtig som cafe con leche, ikke aggressiv som en solo. Den er helt igennem spansk, uden et strejf af turisme, torros, gult og rødt, flamencoflæser, kastanjetter og andre feriefordomme. Den smager af travlhed, menneskemængder, bilos, cigaretrøg, hårdt arbejdende tjenere. Den giver ingen mening i København! Det undrer mig, at de har den, for den ejer ikke cappuccino’ens femininitet, au-lait’ens elegance. Den er nok nærmere en espressoens ukendte spanske fætter, hvis kvaliteter nok skal blive opdaget og komme på mode. Den svarer egentlig til den danske kop kaffe, i sin hverdagsagtighed, men den hører til i en anden, fjenrtliggende hverdagsrytme, en højere puls som espressoen deler. I København fryser den, er den ensom, har pladsangst og angst for stilhed, og desuden bliver den ikke en del af min hverdag så længe den koster 28kr, men måske et hemmeligt narkotikum for mig, der for en stund tager mig tilbage i mi vida diaria valenciana (min valencianske hverdag).

Tak for kaffe!

Fakta om cortado

En cortado (en klippet) er lavet på en sólo, den spanske udgave af espresso (læs om forskellen nedenfor) og med en del mælk uden skum, men ikke i nærheden af en café con leche.

Sólo vs. espresso

I Spanien laver man kaffe på espressomaskiner ligesom i Italien, men her hører lighederne også op. Den spanske version af espressoen hedder en café sólo (en ren kaffe eller “kun kaffe”) og den er ikke nær så stærk som den italienske. Jeg ved det med sikkerhed, fordi jeg ofte drak kaffe sammen med italienere i Spanien. De klagede sig over den “tynde” solo og sågar bad tjeneren tage koppen væk før det sidste vand, så den sidste kaffetår med den lidt lavere kaffekoncentration ikke kom med. Det lykkedes aldrig.

Om den københavnske espresso er espresso eller sólo må spaniere og italienere vurdere, hvis de har råd til at tage til København og drikke kaffe …

… men man kan ikke lave espresso om til sólo ved at hælde en ekstra espresso i, som jeg har været udsat for på visse caféer i København. Jeg stiller mig tilfreds med en cortado som er lavet på copenspresso med ikke for meget varm mælk (det skal siges at cortado med kold mælk også findes i Spanien) og uden skum. Men stop det der med en dobbelt espresso, forklædt som sólo – det holder mig vågen hele natten.

Indfør en udstillingsbøsse

Hvorfor var det lige jeg valgte at blive kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling? -spurgte jeg mig selv i dag. Jeg er nemlig ”klar til at stå på kaffebar”, som det næsten hedder i Shu-bi-duas den røde tråd, efter forgæves at have søgt lønnede job inden for mit fag uden held.

Som en verden uden børn
Hvorfor jeg valgte et fag, der handler om formidling af noget, der ikke er penge i, vil jeg gerne selv svare på, med et nyt spørgsmål: Hvad var verden uden kunsterne? Uden musikken, uden billeder, uden teater, uden dem, der viser os hvordan verden kunne se ud eller kommer til at se ud, dem der overrasker os, provokerer os, dem der ser verden på ny for os, for blot at nævne nogle få eksempler. Jeg håber læseren ikke har tabt mig. Jeg tror det ville være som en verden uden børn. Som den verden Jens Lien viser os med den norske film Den Brysomme Mannen:

En mand kommer i en himmel eller et helvede, som er et samfund, hvor han arbejder som regnskabsmedarbejder, hvor gaderne er rene og hvor man taler om boligindretning i pauserne, men hvor man ikke rigtig kan føle noget. Øllerne bliver man ikke fuld af, maden smager ikke af noget og sex er en mærkelig form for parvis gymnastik. Eller forestil dig at leve i Saudi Arabien, hvor det er forbudt at se film!

Indfør udstillingsbøssen
Jeg har uddannet mig til formidler, fordi jeg er vild med kunst og kultur. Men det har til alle tider været dumt at tro man blev rig af at beskæftige sig med kunst. Kulturbranchen er ligesom filmbranchen en masse ildsjæle om meget få penge og nogle enkle stjerner, der tjener noget. De fleste arbejder for at være med, for CV’et og i håbet om at blive dygtig nok eller blive opdaget – men først og fremmest, fordi de er vilde med det. Billedkunstnerne er åbenbart de mest håbefulde af os alle. Her kommer derfor et konkret forslag til dem. Gå sammen og indfør en ”kirkebøsse” på udstillingerne til drikkepenge. Man kunne eventuelt ved siden af denne opslå kunstnerens budget, så man kan se om kunstneren har et stort underskud eller overskud. Eller man kunne skrive, hvor stor en procentdel af entreen, der går til kunstneren – som oftest 0%. På denne måde kan man gøre de besøgene opmærksomme på problemet og hjælpe til at udrydde myten om, at kunstenere tjener kassen.

En invitation til dialog – mon det bliver muligt i Danmark?

Moskéen i Delft var også åben, da jeg kom forbi med min nysgerrighed sidste år.

I have a dream! Gid det bliver muligt at udsende en sådan invitation i Danmark engang. Holland har moskeer, som kan ses og som tilmed kalder til fredagsbøn fra minareten. Ikke til bøn 5 gange dagligt, men en enkelt gang om ugen. Her en invitation til at se den tyrkiske moské i Delft og mulighed for at stille spørgsmål om Islam. Jeg mener stadig at synlige moskeer vil fremme integrationen. Læs også mit tidligere indlæg:

https://nannatronhjem.wordpress.com/2010/07/07/byg-moskeer/

Oversættelse følger:

UITNODIGING

Open dag

 Sultan Ahmet Moskee te Delft

De Sultan Ahmet Moskee, nodigt u van harte uit voor haar jaarlijkse open dag!

De Sultan Ahmet Moskee opent haar deuren voor alle burgers en maatschappelijke organisaties in Delft!

U bent van harte welkom op zondag 29 mei a.s. vanaf 12.00 uur tot 16.00 uur.

Tijdens deze dag is er volop gelegenheid om al uw vragen te kunnen stellen over het geloof Islam, de moskee als het huis van God en de maatschappelijke functie, die de moskee heeft in de Delfts samenleving.

Naast een aantal rondleidingen zullen er ook presentaties plaatsvinden van o.a. traditioneel cultureel hoek, henna voorstelling en Turks eten.

INVITATION

Åbent hus

Sultan Ahmet Moské i Delft

Sultan Ahmet-moskeen, inviterer dig til sin årlige åbent hus-dag!
Sultan Ahmet-moskeen åbner dørene for alle borgere og sociale organisationer i Delft!
Du er velkommen på Søndag, d. 29, fra 12.00 timer, indtil 16.00.
Her er der rig mulighed for at stille alle dine spørgsmål om islam, moskeen og huset af Gud og den sociale funktion, som moskeen har i Delfts lokalsamfund.
Udover en række rundvisninger vil dagen også omfatte præsentationer af traditionelle kulturelle vinkel, henna præsentation og tyrkisk mad.

Integrationen i Danmark i dag:

I dag læser jeg om Søren Pind i Politiken. Han vil give positiv særbehandling til udlændinge, der kommer fra lande der kulturelt set ligner vores. Disse skal ikke op til “Dansker-prøven” altså en integrationsprøve. Samme Pind har talt om at udvide danskerprøven med en sprogprøve. Den skal amerikanere og canadiere nu slippe for.

Pind har ret i, at denne særbehandling ikke kommer nogen til skade, så længe præmissen er, at integrationsprøver er i orden. Det minder mig om en gang jeg var i byen med nogle venner i København. To af dem var Nasser og Ihab, som jeg arbejdede sammen med i Magasin. Deres forældre er fra Egypten. Nasser var kortklippet og lånte Ihabs briller for at se mindre rå ud, da vi skulle ind på et diskotek. Alligevel blev de afvist af dørmanden.

Både Ihab og Nasser læste dengang på universiteter i England og havde sommerferiejob i København. De blev diskrimineret selvom de er fredelige studerende ud fra en idé om, at alle mørklødede personer er ude på ballade. Dørmanden var mere retfærdig end Søren Pind. Han gav ikke disse mørklødede særbehandling, fordi de var fredelige studerende. Han diskriminerede bare alle mørklødede over en kam.

Men der er noget grueligt galt med præmissen hos Pind og hin dørmand. Det er diskrimination at sende folk til eksamen i danske forhold for at få lov at leve sammen med deres familie, ligesom det er diskrimination at afvise folk i døren på deres hudfarve.

Søren Pind er jurist, men ikke retfærdighedens vogter, og han er utroligt påståelig og naiv, når han ikke kan se, at han degraderer en enorm række ansøgere ved at give canadiere og amerikanere VIP-status. Det svarer jo til, at lade studenter fra to specielle gymnasier komme ind på deres drømmestudie uden at vise karaktérgennemsnit, mens resten af studenterne må vise deres.

Integration er ikke noget man opnår gennem tests. Amerikanere og canadier kan være mindst ligeså uintelligente og uoplyste om samfundsforhold som egyptere og kinesere. Tør du kigge dig selv i spejlet Pind? Jeg synes du skulle skamme dig og DF med.

Indkaldelse til personlig samtale

Sådan så min mave ud i sidste uge - og jeg har ikke født endnu.

Min 2. aktør hedder Jersing og jobkonsulenten kalder vi Jens. (Selvom jeg kun siger rosende ord om ham har jeg ændret hans navn). Han er en fin fyr og et af systemets rarere ansigter. Min A-kasse, som hedder MA, er ganske ansigtsløs til sammenligning. Man får sine penge og bliver venligt modtaget, men man føler sig alligevel mest som et nummer.

Når det er sagt giver det ingen mening, at jeg modtager et brev om indkaldelse til personlig samtale hos 2. aktør på den første dag i min barsel. Måske er der faktisk sket en fejl. Det vides ikke. I brevet hedder det som altid:

“På mødet vil vi gennemgå dit CV, samt afklare hvilken indsats, der bedst kan støtte dig i din jobsøgning.”

Jeg skriver derfor følgende mail til Jens:

Kære Jens

Vi har møde i morgen, så her kommer mit CV. Jeg synes det er lidt uretfærdigt, at jeg skal komme, da jeg faktisk har barsel fra og med i morgen (9. marts). Jeg har termin 5. april og er derfor i følge loven berettiget til barsel fra 9. marts som ledig – ikke 19. marts, som du er kommet til at skrive i MINE AFTALER på jobnet.dk. (Måske har du hørt terminsdatoen som d. 15. april og derfor tænkt den 19. marts, men tænk på, at jeg jo så kunne have arbejdet 2 uger længere på Kulturværftet.)

Problemet er, at jeg ikke kan bevise det. Jeg skal ansøge kommunen om barsel med en blanket, som jeg skal få af min A-kasse. A-kassen siger at Københavns Kommune sender ansøgningen retur, hvis den er underskrevet af dem før selve første barselsdag – og ikke en uge før –  som i de fleste andre kommuner. Jeg er med andre ord lovet barsel rent juridisk fra i morgen, men har intet bevis herfor.

Mht. min jobsituation så tror jeg på, at den er bedre, når jeg kommer fra barsel igen en gang sidst i 2011. Jeg har giftet mig og hedder nu Fock til efternavn, og jeg tror dette navneskifte kan hjælpe med at skabe opmærksomhed om mine ansøgninger. 🙂 Desuden skete der et skift for mit arbejde på Kulturværftet, da vi flyttede i de nye lokaler på det tidligere Helsingør Værft – nu Kulturværftet. Jeg kom til at sidde i det nye programsekretariat og fik bedre kontakt med de andre medarbejdere. Før sad jeg i et lokale alene. Jeg har i den seneste tid lavet en del kommunikationsarbejde: en folder om Kulturværftet som møde- og konferencested og har arbejdet med en tilsvarende del af hjemmesiden, som nok snart kommer online. Dette har stor betydning for Kulturværftet og ikke mindst dets erhvervskunder. Kommunikationskonsulenten har udtrykt ønske om at kunne ansætte mig på deltid, når jeg er færdig med barsel. Det er selvfølgelig usikkert, men dog et håb.

Jeg håber på at kunne sammenstykke et økonomisk livsgrundlag med forskellige deltidsjob, hvis ikke fuldtids, når min barsel er forbi, for jeg ønsker virkelig at blive uafhængig af dagpengene i fremtiden. Vi må se, hvad fremtiden viser. Min mand afslutter sin PhD til december og kan derfor være uden arbejde, så vi må se.

Det er altså nyt herfra. Skal jeg komme i morgen kl. 13 alligevel?

Tak for din altid gode behandling.

Med venlig hilsen / Best regards / Saludos cordiales
Nanna Fock
– tidligere/former/anteriormente Nanna Tronhjem Sørensen!
Kongedybet 28, 5.th.
2300 København S
Danmark
+45 27213594

Svar fra Jens
Her til morgen modtager jeg så svar fra Jens. Jeg vil ikke copy-paste hans mail ind her, men Jens skrev, at jeg ikke behøvede at komme, og at han kunne melde mig som stoppende i forløbet overfor jobnet, hvis jeg har barsel fra i dag. Han beklagede, at han havde fået galt fat i datoen for min barsel. Ifølge loven har jeg jo ret til det, så det sagde jeg ja tak til. Han ønskede mig også alt det bedste i fremtiden for mig og min familie.

Alligevel sidder jeg med en lille nervøsitet i kroppen indtil jeg har et bevis på, at jeg får bevilget de barselsdagpenge, som er en vigtig del af mit, og snart min families, livsgrundlag de næste mange måneder. Skurken er i dette tilfælde Københavns Kommune, så vidt jeg kan se. Eller er det min A-kasse, der har misforstået noget? Kan det virkelig passe, at man ikke kan søge barselsdagpenge før man er berettiget til dem? Kan det passe, at jeg skal sidde her og være nervøs, når jeg tilmed går senere på barsel end folk, der har arbejde. Min svigerinde, som lige har født har været på barsel siden jul!

Hvorfor barsel?
Men i gamle dage havde man ikke så lang barsel og i andre lande… Er der sikkert mange der vil tænke. Ja de har ret i, at jeg har det godt, men husk, at det er de kvinder, der ikke har minimum 4 ugers barselsorlov før fødselen, der er nogle stakler, fordi de skal udføre samme arbejde som mænd og mennesker, der ikke bærer rundt på ekstra 10 kg., som jeg. Mange kvinder tager meget mere på end jeg har gjort. Jeg har haft en uproblematisk graviditet indtil nu. Det er først fra og med sidste uge, hvor jeg var på arbejde, at maven har været så tung, at jeg ikke er meget for at gå, fordi det simpelt hen giver mig ondt i ryg og bækken.

Jeg cykler nu selv på små ture og tænker: Hvordan er det at gå på arbejde fuld tid for kvinder, der har voldsom kvalme de første 3 måneder og herefter hurtigt tager de første 10 kg på og ender med at tage 25-30 kg. på inden de går på barsel? Mange får plukveer eller andre komplikationer og bliver derfor sygemeldt. (Mange plukveer tidligt i graviditeten er et faresignal, da det kan betyde for tidlig fødsel).

Gudskelov er jeg sluppet let på det fysiske plan og det er jeg meget taknemmelig for. En sidste argument for 4 uger ugers barselsorlov før fødslen er, at det ikke er unormalt at føde de sidste 3 uger før terminsdagen, dvs. at barnet ikke betragtes som for tidligt født i denne periode.

Jeg håber altså på at modtage det papir, jeg skal sende til Københavns Kommune i morgen, og så håber jeg ikke at behandlingstiden er 4 uger. Mon de sender en klagevejledning med? Man har vel lov at håbe.

Jeg er ellers virkelig klar til at presse!

Jfr. Bloginlægget “Vil du se mig i overalls?”, hvor du kan læse min ansøgning om jobbet som pressemedarbejder i Beskæftigelsesministeriet. Klik på billedet for at se det forstørret.

Kære Venner

Jeg ved, at I har afventet dette svar med lige så stor spænding som jeg. Jeg kan trøste med, at man med tiden får øvelse i at modtage disse upersonlige afslag efter, at man har krænget hele sin sjæl og personlighed ud i Word eller OpenOffice, fortalt, at dette er drømmejobbet, og at man vil sælge sin mormor for at få det.

Lillepigens kommentar er en albue, der kører rundt om min navle. Det er godt hun allerede er begyndt at øve sig på virkelighedens barskheder.

Ja, så må de beholde mig i Helsingør indtil på fredag, hvor jeg har sidste dag. Jeg skal også have søgt om barsel. Det kan man nemlig først gøre her en uge før. Kryds fingre for, at jeg får det!

Tak for din opmærksomhed kære bloglæser. Det er rart, at der trods alt er nogen, der har læst ens ansøgning.

Hamsterlogik eller arbejderromantik?

Når det kommer til politisk overblik kan min selvtillid være på et lille sted. Jeg ved, at der er mange, der har meget mere forstand på lortet, men jeg har engang lært, at essayet findes som en genre, hvor man uden at vide det hele og forstå alle større sammenhænge alligevel kan ytre sig.

“Ytningsfrihed”
Essayet er “ytningsfrihed”, som en 2.g’er engang på charmerende vis kaldte det, i en hilsen til Anders Fogh Rasmussen – en slags voxpop på skrift, hvor man selv tager mikrofonen og svarer på spørgsmål som: Hvad mener du om afskaffelse af efterlønnen? Eller: Hvordan kommer vi ud af krisen?

Jeg ved det sørme  ikke, men jeg lider i høj grad af politikerlede, for jeg ved simpelt hen ikke, hvor søren jeg skal sætte mit kryds, når de endelig udskriver det valg. Jeg ved bare, at vi skal have noget andet. Jeg er mest træt af blå blok og Løkkes konkurrence om dagsordenen med Pia K – har hun fået mundkurv på? – jeg glemmer at nyde stilheden fra den kant, fordi jeg irriteres over Løkkes dagsorden. Jeg vil gerne være enige med Socialdemokratiet i, at vi ikke kan spare os ud af krisen ,og jeg mener også 3F har ret med deres SKÆVT-kampagner. Ja, han vil give skattelettelser til de rige og ja, han prædiker verdens bedste folkeskole, mens han sylter den.

Ungdomsoprør nu
Og – ja, så afskaffer han café-pengene, og jeg kan snart ikke huske, hvad mere – forringelser for studerende og unge. Det er ved at være tid til et ungdomsoprør, for hvor er tiltroen til de unge? De unge skal bare klippe håret, få sig en uddannelse og et arbejde. Hvorfor er det så vigtigt, at de unge kommer så hurtigt igennem – fordi uddannelse er dyrt – men halo! – SU er billigere end dagpenge og jeg tænker tit, at jeg skulle have haft det der studierelevante studiejob, i stedet for ét, der ikke krævede så meget af min hjerne. Som jobsituationen er nu kommer vi uerfarne nyuddannede ikke ind på arbejdsmarkedet, fordi krisen har fyret en masse erfarne folk. Men den diskussion går Løkke slet ikke ind i.

Hamsterpolitik
Det er sandt, at vi ikke kan spare os ud af krisen. Det er ellers populært hos blå blok enten det gælder at binde kommunerne på hænder og fødder, eller som Pia K og Birthe Rønn at spare ved at holde snyltere fra døren. Ingen skal have asyl eller familiesammenføring, for de er alle snyltere og vi er bedøvende ligeglade med om de flygter fra krige, som vi eller andre fører i et u-land eller om de er kærester til en pæredansker. (Læs gerne mere herom i mit indlæg – en Midnatsrekviem…)

Rødt guldaldermaleri af arbejderne
Men – Helle og Villy! – hvor visionært er det at lade de heldige, der har job, pukle en time mere om ugen, når vi er så mange, der gerne ville foretage os noget mere meningsfyldt end at skive ansøgninger til et mættet arbejdsmarked? Godt nok lyder rød blok som et arbejderparti, når de tror at folk stempler ind og ud, når de går på arbejde, men vi skriver 2011 nu. På Helsingør værft stemplede man vist ind og ud. Det lukkede i 1983. Jeg er i løntilskud i en kommune, så jeg ved, at der er offentligt ansatte, som arbejder videre om aftenen eller søndagen, selvom de i forvejen arbejder 40 timer om ugen. Hvilken forskel gør den time for dem?

Drop lønmodtagerlogik og hjælp iværksætterne
Da jeg var i virksomhedspraktik i en nystartet IT-virksomhed, spurgte jeg til mine mødetider og fik svaret: Jeg er ligeglad, hvornår du møder, jeg kigger kun på resultaterne.” Lidt skræmmende svar måske, men også et svar, der betød tillid og frihed. ”Jeg gider ikke arbejde 37 timer om ugen, hvis ikke det er nødvendigt”, lød svaret til min tavse undren ”Jeg arbejder måske 30, og så kan det være jeg arbejder 80 timer, når det brænder på”.

Vi kan altså hverken spare os ud af krisen eller vende den ved at arbejde en time mere om ugen. Der skal tænkes nyt! Vi skal gøre det nemmere at starte egen virksomhed, så folk kan komme til at beskæftige sig selv, hvis de har en forretningsidé. Samarbejde mellem studier og virksomheder, ser jeg som en god ting. Virksomhederne kan nyde godt af den nyeste viden og de studerende kan se deres studie i en sammenhæng uden for universitetet.

Husk værdierne, tak!
Men hov! Problemet er jo, at der er flere ældre end, der er arbejdsløse og unge! Har jeg ikke fattet det? Jo, det tror jeg nok jeg har og det har Ny Alliance også, når de vil gøre det nemmere for resursestærke indvandrere at komme ind i Danmark. Er jeg så fan af dem? Nej, de er ikke stort bedre end Dansk Folkeparti i mine øjne. Mit problem er, at jeg har nogle værdier. Jeg synes man skal give forfulgte mennesker asyl, og lade folk gifte sig, hvis de elsker hinanden. Jeg vil ikke afskaffe SU-en og gøre danske unge lige så afhængige af deres forældre som i Italien og Spanien, så de aldrig flytter hjemmefra og får nogle børn.

Vi skal lave om på lønmodtagermetaliteten og tryghedsnarkomanien, men ikke afskaffe velfærdsstaten. Sydeuropæerne ved at vi kan noget i Norden og det kan vi, og så skidt går det jo ikke. Og så skulle vi måske tage på studietur til Kina…

Jeg vil gerne lige citere ham med ytningsfriheden igen, for han sagde noget genialt, og jeg glæder mig sådan til han bryder igennem som rapper. Han sagde: “…Og så skal vi ikke have så mange stramme regler. (pause) De siger det er et frit land, så lad det være et frit land”. Værdier før kassetænkning – det er det vigtigste.

Ps. Jeg behøver ikke nævne de konservative vel? Skattelettelser til de, der har rigeligt og halvering af dagpengeperioden, så har jeg sagt rigeligt.

Hvordan du får 80% færre mails og flere svar i en fart!

Denne overskrift skulle gerne lyde som en slags coaching for medarbejdere eller lignende. På Iværk og Vækst-messen i Forum i år fik jeg en eller anden lille folder med tips til, hvordan man får klaret mailsne og overskuer sin indbakke, det vidner om at mange mennesker får for mange mails. Jeg har dog min egen løsning på problemet, som er to enkle råd:

1. Skriv færre mails 2. Ring i stedet for
Ryd ud i alle de mails, du skriver, fordi du ikke bryder dig om at ringe om eller ikke synes det er så vigtigt. Drop også sms-erne! Især de subtile med hentydninger og uklare kommentarer/spørgsmål. Sms’er betyder alt for ofte ét for dig og noget andet for modtageren. Hvis du ikke vil stå 100% ved dit budskab, så ti stille!

Selvfølgelig er der mails, der skal skrives. F.eks. de mails man skriver, når man ringer tre gange uden at få svar. Får man ikke svar på mailen inden et par dage, så ringer man igen. Og husk: Man kan godt ringe, selvom man har skrevet en mail. I så tilfælde kan man indledende spørge om modtageren har læst den mail, man har sendt.

Telefonregler
Undskyld, hvis dette er lidt for basalt. Når man ringer til folk er det altid godt at lytte efter hvilket vibrations-niveau personen er i. (Dette ved alle, der har arbejdet med telemarketing.) Uanset er det godt at spørge indledende: “Forstyrrer jeg?” Hvis svaret lyder: “Jeg har et møde her om 10 minutter og jeg skal lige…”, så siger du – alt afhængig af, hvor stresset personen lyder, enten “Ok, jeg ringer igen senere” eller “Ok, hvornår må jeg ringe igen?”. Måske siger personen straks: “Efter kl. 12″… eller lignende. Så ved du hvornår du kan få dit svar og har ikke forstyrret. Samtidig har du sparet en samarbejdspartner for en mail og du får dit svar lige hurtigt. It’s a win-win!

Selvfølgelig er der de svar man gerne vil have skriftligt, f.eks. tilbud med priser fra leverandører og lignende, men generelt: Hvis det er muligt at ringe, så ring! De moderne hjælpemidler skulle gerne hjælpe os og ikke drukne os; ikke sinke processer, men effektivisere arbejdet. Det er som de siger i alle selvhjælpskurser: Jo mere du giver, jo mere får du! Det gælder også mails: Jo flere mails du skriver, jo flere får du! Så vil du have færre, så skriv færre mails.

Mailoman?
Måske kan du godt lide at få mange mails og skriver rigtig mange. Hvis dette er tilfældet er det måske et andet selvhjælpskursus du skal bruge, men overvej i første omgang, om du får lige så mange mails tilbage som du skriver Får du mails tilbage, som forsøger at besvare flere af dine mails på en gang eller får du simpelt hen ikke svar, og er dit reaktionsmønster, så at skrive en ny mail, så har du måske tendenser til mailomani. Udtrykket har jeg lige opfundet og betegner en person, der skriver for mange mails i stedet for at ringe og som er desperat efter mailsvar. Mit bedste råd til dig er at erkende din mailomani og så at tage dig selv mere alvorligt. Dvs. hvis dine mailspørgsmål er vigtige, så ring, hvis der bare er noget du vil snakke om, så tag en snak, når du ser personen. Face-to-face giver dig mange flere informationer og ingen boomende mailbox til hverken dig eller den du skriver til.

Hvis du gerne vil ytre dig og det ikke er vigtigt, så skriv noget i statussen på din Facebook, her er frit lejde til al slags tom snak for hyggens skyld.
Tak for din tid!